Genvand ApS blev stiftet i 2010 med det udgangspunkt, at vi vil gøre det nemmere for danskerne at tage vare på vores ressourcer af drikkevand. I dag arbejder vi stadig for at udbrede kendskabet til de mange muligheder og fordele, der er ved at genanvende regnvand i den enkelte husstand og som firma.
Genbrug af regnvand er et godt alternativ til brugen af rent drikkevand på en lang række områder, og derfor mener vi, at regnvandsopsamling skal være nemt. Vi udarbejder individuelle regnvandsløsninger til ethvert behov, og vores løsninger spænder fra 300 liters regnvandstønder til 100.000 liters regnvandsanlæg.
Vi er beliggende i Hasselager i Jylland, men vi står til rådighed i hele Danmark.
Opsamling af regnvand gør en forskel
Hele 75 % af jordens overflade er dækket af vand – men kun 3 promille af vandet kan bruges som drikkevand. Drikkevand er med andre ord en dyrebar ressource.