​​

GÅ FORREST

i miljøindsatsen!

- spar penge med vores individuelle regnvandsløsninger.

PRISGARANTI!

Ved dokumentation af lavere pris​ på sammenligneligt udstyr tilpasser vi prisen.​

Vores Projekter​

Genvand ApS arbejder løbende på at tilpasse teknologien inden for regnvandsopsamling til de byggeprojekter, som vi er med i.​ Ud over at levere regnvandsløsninger til private kunder, samarbejder vi også med firmaer og entreprenører om at installere større regnvandssystemer. Her kan du læse om en række eksempler på de større og mindre projekter, som vi er involveret i. Se også denne video om nogle af vores unikke regnvandsprojekter.

​Grønne tage og grønne vægge

​Udviklingen inden for opsamling af regnvand tager fart. Et af de nyeste skud på stammen inden for regnvandsteknologi er grønne tage og grønne vægge, som fremtidssikrer byernes vandressourcer og kloak.

Genvand ApS har i samarbejde med Nature Impact A/S installeret grønne tage og vægge på den nye køkkenbygning på Klarahus Plejecenter i København. Plejecentret skulle med de grønne vægge leve op til byplanen for det omkringliggende grønne område, og de grønne tage forhindrer oversvømmelse af kloakkerne ved kraftige regnskyl.

Regnvandsanlæg fra kælder til kvist

Under de grønne tage opsamles regnvandet i et drænsystem. Det specielle ved anlægget på Klarahus Plejecenters køkkenbygning er, at der samtidig er installeret kældertanke til regnvandsopsamling i kælderen. Tankene kan rumme op til 7.500 liter, og vandet herfra bruges til at vande de grønne vægge. Kældertankene passer gennem en normal døråbning. Det giver stor fleksibilitet, hvis anlægget på et tidspunkt skal udvides.

Grønne vægge og grønne tage skaber et grønt bymiljø, selvom der er tæt bebyggelse. Derudover køler de bygningen om sommeren, når vandet fordamper fra planterne. Det mindsker behovet for at køle plejecentrets køkkenbygning ved hjælp af aircondition. Bygningen bliver med andre ord mere energirigtig.

Køkkenbygningen på Klarahus Plejecenter​.

Kældertanke under køkkenbygningen på Klarahus Plejecenter.​

Specialfremstillede industritanke​

Der kan spares mange penge, hvis vand fra industriproduktion opsamles og genbruges. Genvand tilbyder individuelle løsninger til alle vores industrikunder, alt efter hvilken type vand, der skal opsamles og lagres. Vi leverer blandt andet specialfremstillede industritanke til betonindustrien.

Industritankene til betonindustrien adskiller sig fra konventionelle vandtanke ved at være lavet i PP-plast i stedet for PE-plast. PP-plast har en højere varmetolerance og kan lagre vand på op til 90°C. Det er nødvendigt med den ekstra høje varmetolerance, fordi procesvandet fra betonproduktionen opnår meget høje temperaturer og ikke kan nå at nedkøle, før det skal opsamles.

Alt det overskydende vand fra betonproduktionen, som lagres i industritankene, kan tappes igen og genbruges. En af Genvands betonproducerende kunder lagrer og genbruger op mod 12.000 liter vand om dagen. Det er med til at mindske deres forbrug af rent drikkevand, og de får lettere ved at leve op til miljøkravene for industriproduktion

Industrilagertank i PP-plast, 6.000 liter​

Drikkevandstanke til minedrift på Grønland​

Et af de fjerneste steder, som Genvand har leveret drikkevandstanke til, er Grønland. Her står flere af vores industritanke nede i miner og fungerer som drikkevandsreservoir for minearbejderne. Alle Genvands drikkevandstanke er lavet af PE-plast. Det er godkendt til opbevaring af levnedsmidler og drikkevand, så minearbejderne er sikret en høj vandkvalitet.

Industritankene fra Genvand er ideelle til at opbevare drikkevand i minerne. De er robuste og kan holde vandets vægt uden at skulle graves ned. Det gør det lettere og hurtigere at flytte vandreservoiret længere ned i minen, som minearbejdet skrider frem.

De tanke, som Genvand har leveret til Grønland, kan rumme 10.000 liter hver, og det er vigtigt, at tankene i minerne har denne store volumen. Det er nemlig både dyrt og besværligt for mineselskabet, hvis drikkevandstankene er for små og skal fyldes op for tit

Industritank til drikkevand, 10.000 liter​

Store og små unikke regnvandsløsninger

"Vi har halveret vores vandforbrug siden at vi har fået installeret vores anlæg."

★ ★ ★ ★ ★ - Morten Guldborg

Vurderet 5 / 5 stjerner ud fra mere end 3 anmeldelser fra Facebook

Genvand.dk ApS

Lemmingvej 227

8361 Hasselager

Telefon:40 ​13 81 57

E-mail:
genvand@gmail.com

CVR: 34491763

Genvand.dk ApS
Lemmingvej 227
8361
Tlf.: 40 13 81 57
CVR: 34491763
genvand@gmail.com

Følg os på Facebook​

-->